Velkommen til min blog

Hej Allesammen!

Tirsdag d 28/8 rejser jeg til Filippinerne, hvor jeg skal arbejde frivilligt på et børnehjem i San Pedro, Laguna.

Jeg er sendt ud af den kristne organisation, Impact, og selve projektet i Manila hedder Kanlungan.
Jeg er ikke helt alene under min volontørtid; Min kæreste Ida skal være sammen med mig. (selvom det ikke var meningen i starten.)

Meningen med denne blog er at holde omverdenen opdateret med mine oplevelser og mit arbejde med børnene. Den vil blive opdateret hyppigst muligt og kommer til at indeholde billeder, beretninger, videoer, afstemninger og meget mere.
Scroll ned for at se videoer
Scroll helt ned for at se resultater fra afstemninger!!!
E-mail mig paa: Jacob@aurora.dk
Tak fordi i læser med, bliv endelig ved med det.

Mange venlige hilsner
Jacob Jørgensen

torsdag den 8. november 2007

Diabetiker i Filippinerne

Her paa Filippinerne er det slemt at have diabetes.
Jeg husker ligesaa tydeligt den foerste aften, hvor jeg sov sammen med en ungkarl som hed Chris. Han havde det virkelig skidt med, at jeg er diabetiker. Her paa Filippinerne er de meget langt bagefter udviklingen, og det er meget normalt, at man faar amputeret ben eller endda doer af sukkersyge.

Det skyldes nok ogsaa, at man ikke har raad til den rette medicin, men sidste gang jeg var i et stort indkoebscenter (Mall) saa jeg en stor plakat for engangssproejter. Til de der ikke helt er med, kan jeg fortaelle, at jeg brugte engangssprojter da jeg var helt lille, og jeg tror ikke man har brugt dem i Danmark i ca. 15 aar!

Anyway, hvordan er det for mig?
Det er uden tvivl meget anderledes end derhjemme. Jeg har selvfoelgelig taget rigeligt med udstyr med herned, saa jeg kommer ikke til at lide nogen noed, men jeg mangler nu noget langsomtvirkende kulhydrater.

Hvis jeg kun havde haft sukkersyge, ville det vaere lidt lettere, for saa ville jeg altid have lidt broed liggende. Dog skal det siges at broedet er fyldt med sukker og naermest minder om hvidt toastb roed eller en daarlig kage. Men nu er det saadan at jeg heller ikke kan taale mel, saa broed er udelukket. Derfor lever jeg af hurtige kulhydrater:
Ris er det eneste mad jeg egentlig kan taale.Filippinerne ser det som en gave fra Gud. Ikke just en gave sammenlignet med kartofler, da det er hurtigvirkende, og maks holder 3-4 timer, med mindre man spiser vanvittigt meget. Jeg kan normalt faa dagens behov daekket med ris.

Men naar man har lavt blodsukker, og der ikke er ris, hvad gor man saa??? Man spiser vanvittigt meget slik! Lad venligst vaere med at fortaelle min diatist dette, men jeg regulerer mit blodsukker med slik hernede. Der er faktisk ikke andre muligheder. Der findes et risprodukt der hedder Puto (kage), men det er lavet af vand, sukker og ris saa det er ikke spor bedre. Billedet ovenfor er min Filippineske mad pyramide (bare ikke en pyramide hehe). Laeg maerke til at der ogsaa er insulin og blodsukkerapparat paa billedet.
Paa vores fridage, hvor der ikke hele tiden er ris, goer jeg som alle andre filippinere: lever af Fastfood. I hele mit liv, har jeg ikke oplevet et sted, hvor der er saa meget fastfood og saa faa rigtige restauranter. Det gode ved deres fastfood er, at det rent faktisk er moeglaekkert!
Her ses min favorit: Overload! Pommes Frites, nacho chips, smeltet ost, krydret koedsauce, champignon og lidt purloeg... Hvornaar opfinder Mc D noget lignende??? Prisen er ogsaa helt ok.
Som en afsluttende bemaerkning, vil jeg sige, at det rent faktisk koerer rigtig godt med blodsukkeret hernede. Jeg aner iukke hvordan det lykkes, men blodsukkeret er stort set kun forkert naar insulinen ikke lige har virket en dag, hvilket sker meget sjaeldent. Jeg er oftest ganske frisk som en havoern:

1 kommentar:

Anonym sagde ...

god beskrivelse af problemet, men det klarer du jo flot
Vos