Tilbage til Paradisoeen Mindoro

Hej allesammen!

Jeg vil bare lige fortaelle, at baade Ida og jeg har overlevet tyfonen hernede. Tirsdag tog vi til Vores badeoe Mindoro, og et par timer efter ankomst rasede stormen loes, og den skoenne strand som vi noed ved sidste besoeg, var oversvoemmet og skraemmende.
Ida sov ikke meget den nat, for vi boede kun 20 m fra vandet, heldigvis i ly bag en restaurant, som boelgerne delvist haergede. Bl.a. blev deres betontrappe oedelagt af boelgernes magt. Naeste morgen da vi gik en tur langs stranden, kunne vi se skaeve bygninger, huse hvis fundament var skyllet vaek, palmer liggende halvt begravet paa stranden og frustrerede barejere, hvis bygning var blevet haerget kort foer hoejsaeson.
Men saadan er det nok hvert aar hernede, godt det ikke er saa slemt i Danmark. Desuden var det kun en kategori 2 tyfon, den vaerste er kategori 4, saa det var under middel!

Uvejret gjorde, at vi maatte forlaenge opholdet en dag, for vejen var oversvoemmet, saa vi kunne ikke komme til havnen. men det var meget hyggeligt med en gang efteraarsrusk og regn. Her kan man se himlen naar det er uvejrstid.

Saadan en gang uvejr faar gang i dyrelivet. Torsdag morgen gik vi en tur langs stranden, som vrimlede med haardtarbejdende filippinere. Ud over at moede en utrolig smuk, blaa fugl paa stoerrelse med en graspurv, som Ida absolut mente var en kolibri, stoedte vi paa en kaempe stor edderkop, ikke bare dansk kampe stinkelben agtig, men altsaa fugleedderkop stoerrelse. Den kravlede 10cm fra vores foedder. Ida og jeg som begge var afsted i bare taer, fik meget travlt med at komme videre. Vi skulle inspicere et vandloeb, som i uvejrets anledning var blevet til en flod. Der var en lille skraent ned, ca 40cm hoej. Jeg naermede mig skraenten, for at se hvor holdbar den var, men jeg kom vist for taet paa kanten. Den braste ikke sammen, men lige neden for mig laa en ordentlig sort slange. Den var kroellet mange gange sammen, saa laengden var svaer at afgoere, men et realistisk gaet er 1,5 - 2meter. tykkelsen opfattede jeg ikke, for jeg fik ret saa travlt med at komme vaek. Da jeg ikke naaede at tage billede af slangen, kan i faa et billede af en kaer hund vi moedte, i starten troede vi den var hjemloes, men eftersom at ejeren kom og bar den vaek, var det nok ikke en hjemloes, men soed var den.

Ingen af os kom til skade, og vi havde en oplevelsesrig tur. Egentlig ville jeg bare have informeret om, at vi var ok, men det blev til en laengere beretning.

Vi har hoert der har vaeret noget paastyr med et indtaget hotel i Manila. Det har vi ikke maerket noget til hernede. Vi har det bare godt.

Det var alt for i aften, nu er det sengetid i Filippinerne.

Gale aber

Paa vores fridag i sidste uge tog vi paa udflugt nordpaa. Her lever aberne frit i bjergene. Desvaerre er disse moeghamrende agressive.
Paa et tidspunkt kom jeg for taet paa en abe. Den begyndte at vaese, vise taender og gaa hen imod mig. Jeg bakkede naturligvis, men det var den ligeglad med, den var bare gal! Saa taenkte jeg heldigvis som et dyr, og vaeste hoejere end den, og det hjalp, for saa blev den bange...

Abe Flaenser Flaske

Paa vores fridag i sidste uge tog vi paa udflugt nordpaa. Her lever aberne frit i bjergene. Desvaerre er disse moeghamrende agressive.
Paa et tidspunkt kom jeg for taet paa en abe. Den begyndte at vaese, vise taender og gaa hen imod mig. Jeg bakkede naturligvis, men det var den ligeglad med, den var bare gal! Saa taenkte jeg heldigvis som et dyr, og vaeste hoejere end den, og det hjalp, for saa blev den bange...
Her ser vi, at de har et vildt gebis, som kan aabne en colaflaske...

Saa meget nyt

Der er sket saa meget siden jeg sidst har opdateret, saa jeg ved naermest ikke hvor jeg skal starte. Dette indlaeg, vil vaere domineret af billeder, da jeg er i mangel paa tid.

Foerst et billede fra Tunasan, hvor jeg underviser Alexanderi matematik. Stenene paa billedet, er en rigtig god hjaelp for dem, og en hjaelp for mig tilat forklare dem hvordan man ganger, dividerer, plusser eller minusser. Alexander noejes dog med minus.

Det kan vaere ret hektisk at undervise hernede, da der ikke er nogle boeger. Jeg laver selv alle stykkerne til dem, og hvis man sidder med 5 boern, som alle vil have hjaelp (opmaerksomhed) og anerkendelse, kan der vaere en del at se til. Alligevel er det meget hyggeligt.

Der er ogsaa lige et billede af Mylene. Hun har lidt svaerere ved det, da hun ikke kan se (ihvertfald uendeligt begraenset.) ved hende kan man ikke bruge sten, for hun kan ikke holde styr paa dem. Man kan ikke skrive det ned, for hvert tal skal fylde et papir for at hun kan se det, og defor er det meget svaert baade for hende og for mig. Hun bruger derfor fingrene, hvilket hun har ok styr paa. Jeg bruger saa papiret saa jeg kan huske hvad vi har gang i.

Heldigvis er hun meget viljestaerk, og der gaar aldrig en hel dag uden hun vil regne.

Det er rigtig fedt, naar man kan maerke at det gaar fremaf. Jeg startede helt fra bunden, men nu kan hun regne med stoerre tal. Det er super fedt!

Igaar lavede vi ansigtsmaling paa drop in centret. Ikke fordi vi havde planlagt det, men fordi der kom besoeg fra nogle, der havde koebt maling som aktivitet. Vi var absolut ikke forberedte paa noget som helst, men det gik nu alligevel meget godt. Boernene er utrolig taknemmelige for at man goer noget for dem, saa det er nemt at lave saadanne aktiviteter.

Da jeg havde malet den foerste tiger/loeve, ville alle drenge vaere loever, fint for mig, for kreativiteten stopper jo paa et tidspunkt. Der var ikke lige gul og hvid nok, hvilketjeg nok ville have brugt til tigerne, men en roed og blaa Zombietiger er da ogsaa meget federe.... siger man saa hehe. Det var ihvertfald smadderskaegt, og boernene hyggede ogsaa.

Jeg haaber malingen kan gaa af i vask.

Her ser vi, at alle gerne vil fotograferes, specielt naar de er blevet malede, men jeg vil altsaa ogsaa gerne med paa billedet hehe.

Som skrevet ved videoen af aben, var vi paa tur i sidste uge.

Det var meget tiltraengt, da ida havde vaeret syg de sidste 3 dage op til, og jeg havde vaeret alene med 30-40 boern paa drop in centret. Vi oplevede en helt masse:

Jungle survival training. Vi tog ud til en lejr i junglen, hvor man under vietnamkrigen har traenet amerikanere. Her kunne man laere lidt om hvordan man overlever i junglen. Det var rigtig billigt, og vi havde en privat guide til to personer!

Der var en alt-mulig-jungle-mand som viste os hvordan man laver ild, hvilke bambus der indeholder vand, og hvordan man laver glas og tallerkner i junglen. Det var utrolig imponerende, og Flemming Leth kan godt pakke sammen, for det her var Let!!! Til hoejre ser vi Ida drikke af en bambus. Der var mange fede oplevelser i den lejr!

Der var ogsaa en tilhoernede mini zoo, med en masse krybdyr, insekter og edderkopper (hvis det altsaa ikke er insekter. Anyway, deres sommerfugle var ualmindeligt tamme... hvilket man kan se paa billedet.

Vi naaede ogsaaa forbi en marine park, hvor vi saa delfinshow og en masse andet sjovt. Det var

en masse hvaler, delfiner og andre havdyr jeg aldrig har set foer, og derfor var det ret spaendende.

Hele stedet arbejdede paa at mindske forureningen i havet, hvilket man saa i deres shows (soeloever samler skrald) og det ses ved at det er non profit organisation.

Det var vidst alt for denne gang. Hvilket vist ogsaa var en del.

Jeg haaber stadig i er med derhjemme, og at i spaendt foelger nogle af oplevelserne.

Supermange hilsner fra Jacob

Ps. Hovsa, indlaegget blev vist ikke domineret af billeder....

Rainy morning

Rainy morning.
Saa meget regner det her paa Filippinerne, og saa meget larmer det paa mit vaerelse naar det regner. Jeg staar og floejter i baggrunden, det kan vist ikke hoeres, for det larmer enormt naar det regner.

Diabetiker i Filippinerne

Her paa Filippinerne er det slemt at have diabetes.

Jeg husker ligesaa tydeligt den foerste aften, hvor jeg sov sammen med en ungkarl som hed Chris. Han havde det virkelig skidt med, at jeg er diabetiker. Her paa Filippinerne er de meget langt bagefter udviklingen, og det er meget normalt, at man faar amputeret ben eller endda doer af sukkersyge.

Det skyldes nok ogsaa, at man ikke har raad til den rette medicin, men sidste gang jeg var i et stort indkoebscenter (Mall) saa jeg en stor plakat for engangssproejter. Til de der ikke helt er med, kan jeg fortaelle, at jeg brugte engangssprojter da jeg var helt lille, og jeg tror ikke man har brugt dem i Danmark i ca. 15 aar!

Anyway, hvordan er det for mig?

Det er uden tvivl meget anderledes end derhjemme. Jeg har selvfoelgelig taget rigeligt med udstyr med herned, saa jeg kommer ikke til at lide nogen noed, men jeg mangler nu noget langsomtvirkende kulhydrater.

Hvis jeg kun havde haft sukkersyge, ville det vaere lidt lettere, for saa ville jeg altid have lidt broed liggende. Dog skal det siges at broedet er fyldt med sukker og naermest minder om hvidt toastb roed eller en daarlig kage. Men nu er det saadan at jeg heller ikke kan taale mel, saa broed er udelukket. Derfor lever jeg af hurtige kulhydrater:

Ris er det eneste mad jeg egentlig kan taale.Filippinerne ser det som en gave fra Gud. Ikke just en gave sammenlignet med kartofler, da det er hurtigvirkende, og maks holder 3-4 timer, med mindre man spiser vanvittigt meget. Jeg kan normalt faa dagens behov daekket med ris.

Men naar man har lavt blodsukker, og der ikke er ris, hvad gor man saa??? Man spiser vanvittigt meget slik! Lad venligst vaere med at fortaelle min diatist dette, men jeg regulerer mit blodsukker med slik hernede. Der er faktisk ikke andre muligheder. Der findes et risprodukt der hedder Puto (kage), men det er lavet af vand, sukker og ris saa det er ikke spor bedre. Billedet ovenfor er min Filippineske mad pyramide (bare ikke en pyramide hehe). Laeg maerke til at der ogsaa er insulin og blodsukkerapparat paa billedet.

Paa vores fridage, hvor der ikke hele tiden er ris, goer jeg som alle andre filippinere: lever af Fastfood. I hele mit liv, har jeg ikke oplevet et sted, hvor der er saa meget fastfood og saa faa rigtige restauranter. Det gode ved deres fastfood er, at det rent faktisk er moeglaekkert!

Her ses min favorit: Overload! Pommes Frites, nacho chips, smeltet ost, krydret koedsauce, champignon og lidt purloeg... Hvornaar opfinder Mc D noget lignende??? Prisen er ogsaa helt ok.

Som en afsluttende bemaerkning, vil jeg sige, at det rent faktisk koerer rigtig godt med blodsukkeret hernede. Jeg aner iukke hvordan det lykkes, men blodsukkeret er stort set kun forkert naar insulinen ikke lige har virket en dag, hvilket sker meget sjaeldent. Jeg er oftest ganske frisk som en havoern:

Halloweeeeeen

Ohoej allesammen.

Den 1. november var det halloween her paa Filippinerne. Ikke d. 31. som i Europa, aner ikke hvorfor.Her ser vi toeserne vaere uhyggelige, grimme, fjollede... Kald det hvad i vil.

Her paa boernehjemmet blev det fejret med en gang ansigtsmaling og lidt dans. Ida og mig skulle op kl 4:30 naeste morgen, saa egentlig havde vi besluttet os for at sove den aften, men det larmer en smule naar boern ligner uhyrer og er glade, saa vi stod op og hyggede med ungerne, hvilket vi er glade for nu.
Som i nok kan regne ud, ville alle have billeder af netop deres udklaedning, og mange af dem ville utrolig gerne have optaget en lille film. Det er meget typisk for boernene at de er opmaerksomme paa at de ikke bliver glemt. Det viser sig f.eks. ved at nogle af dem udelukkende bruger ordet "Me!"

Derfor er det ofte meget smart at tage faellesbilleder for at tilfredsstille flest muligt af gangen.

Men ingen klager herfra, alt er bare dejligt, og vi har det simpelthen skoent med ungerne. Der er dog ikke saa meget tid til at opdatere blogs, og side foran en computer, men der maa i baere over med mig.

I faar lige et sidste billede af Alma. Som i kan se er nogen bedre til at se uhyggelige ud end andre

Jeg skriver meget snart en laengere update, bl.a. omkring livet som en diabetiker og coeliakiker her paa filippinerne. Det kan vaere den bliver skrevet i aften, maaske imorgen, det aner man ikke hernede, for man kan intet sige om den naermeste fremtid her. Alt er sikkert indtil det bliver lavet om...