Nytaarsturen

Naar jeg nu er igang, kan jeg ligesaa godt skrive lidt mere.

Vi tog paa nytaarstur d 27. december. Egentlig var planen, at vi skulle med bussen d 28. men i mellemdagene skulle man bestille biletter til busserne, saa vi maatte afsted da der var plads. Desvaerre var vi noedsaget til at tage en omvej, saa vi turen, ca 300km, tog 22 timer... vildt at taenkepaa, at vi kunne have taget til Danmark paa samme tid.

Vi naaede Banaue d 28. om aftenen.et smukt bjergomraade, der huser verdens 8. vidunder: Risterrasserne. Tilfaeldigvis kom vi i snak med et hollandsk par, som boede paa vores hotel, og vi tog sammen paa en guided tur ud i terraesserne naeste dag.
Jeg haaber jeg kan faa lagt noge billeder op af omraadet, for det var det smukkeste omraade jeg nogensinde har vaeret i. Vores maal var en lille by der hedder Batad. Eneste maade at komme dertil var 3-4 km vandring i bjergene. Folk passerede forbi baerende paa 50kg cementsaekke. Deres arbejde var at forsyne den lille bjergby med fornoedenheder.

Vi tog bussen til baguio om aftenen. Baguio er en kold by der ligger hoejt oppe, og vi maatte have sweateren frem. Grunden til at den var saa kold ved foerste indtryk, var nok ogsaa, at vi kom kl 4 om natten. hotellet kunne vi faa naeste dag ved 9-tiden, saa der var et par timer at slaa ihjel, saa det blev noget fastfood og en tur paa markedet.

Vi skulle fejre nytaar i Baguio. Byen er paa stoerrelse med Odense, selvom den ikke ser stor ud. Aftenen startede med en tomandsforfest paa hotelvaerelset. Her havde vi champagne, friske jordbaer og naturligvis lidt oel. Kim Larsen droenede ud af vores smaa computerhoejtalere, og det er laenge siden jeg har haft saadan en hyggelig forfest for to mand.
Planen var at vi skulle have en ordentlig bytur, men foerst skulle vi paa restaurant. Her blev vi lige til vi blev smidt ud pga. lukning, og vi gik videre til en bar som hotellet havde anbefalet os. Det var en karaokebar, hvor man ikke fik drinkskort men sangkort, saa man kunne vaelge hvilken sang man oenskede at synge. Vi lejede et "private room" hvor man kunne sidde to mand og synge sammen, egentlig kun fordi der ikke var gang i baren. Vi havde lejet rummet i en time, men foer timen var gaaet kom en fyr ind og smed os ud. Baren lukkede nemlig kl 23:00, og det samme gjorde resten af byren. Vi havde haabet paa en sen og haard bytur, men hele byen var lukket og vi var noedsaget til at gaa hjem paa hotellet og feste videre to mand. Det er foerste gand jeg har vaeret til tomandsnytaarsfest!
Godt Nytaar!!!

Vi tog videre til 100 Islands d 3. hvor man kunne sove i en palmehytte paa en oede oe. Selvom oeen absolut ikke var oede, var det et herligt sted. utrolig smukt omraade med en fantastisk udsigt. I hytten kunne man hoere havets brusen mod klippesiden, mens man laa i sin seng, men desvaerre kunne man ogsaa hoere de stive filippinere der havde besluttet at slaa sig ned lige uden for vores hytte.

Da vi kom tilbage til boernehjemmet blev vi varmt modtaget af boernene. Reynaldo var begyndt at taenke paa, at vi engang skal hjem. Det var han vist lidt ked af. Men saa kunne man troeste ham med, at der var lang tid endnu... Selvom det ikke helt passer.

Julen paa boernehjemmet

Hej med jer!
Nu har vi haft internet i n periode, og jeg maa hellere faa skrevet lidt om alle de mange oplevelser jeg har haft. Foerst er der juleaften:

Det har egentlig vaeret jul her paa Filippinerne siden september, men den egentlige jul er d. 25. december. Vi gjorde lidt ud af d 24. fordi vi savnede Danmark.
Boernene var egentlig ikke specielt vilde juleaftensdag. Alle vidste, at der skulle vaere midnatsmad, men mere var det egentlig ikke. Vi lavede dog aktiviteter det meste af dagen, saa film, spillede bold og legede en masse lege.

Nogle uger i forvejen havde Ida og jeg planlagt en stor skattejagt for boernene. Den skulle foregaa mellem aftensmad og midnat, og her var boernene ellevilde. De vidste at vi ville lave aktivitet om aftenen, og sekundet efter aftensmad var de klar.
Loebet var en kaempe succes. Det handlede om at fire hold hver skulle samle 6 brikker, som tilsammen udgjorde et stort kort af en noegle... Kortet var selvfoelgelig braendt rundt i kanten, som et rigtigt skattekort. Undervejs var der og nogle quiz'er og konkurrencer, hvor ungerne kunne vinde en masse slik.
Efter smaa to timer, da alle brikkerne var fundet, samlede de kortet (som var et slags puslespil) og der stod saa, at noeglen var inde i en af trommerne. Jeg havde foer paa dagen skildt lilletrommen ad, og smidt en noegle ind i den. Der var 10 skruer der skulle op foer trommen var aaben, hvilket maaske tog 6 minutter, men alle var saa vilde at de alle holdt trommen i haenderne og hev i den. Stor Succes!!!
Efter at have faaet noeglen ud, sagde vi, at den passede til mit vaerelse, hvor der var julelys og pakker. boernenes reaktion da de kom ind var: "Woow!" saa det var helt perfekt.
Gaverne derimod var knap saa smarte; vi havde koebt makeup til de store piger, hvilket de aabenbart ikke maa bruge, saa det blev givet til en af de ansatte. To tilsyneladende gode bolde til drengene, men den ene var flad. de smaa piger fik en flok hullahopringe, og det var heldigvis en succes.
Allerede foerst i januar kunne vi hverken finde boldene eller hullahopringene, men saadan skal det jo vaere.

Efterfoelgende spillede vi bold og legede, og jeg maa tilstaa, at jeg har aldrig spillet basketball og fodbold kl 22 juleaften foer.

Efter midnatsmaaltidet, som bestod af stegt pattegris, ville ungerne se film. Der var ikke meget andet at goere, end at give efter og gaa op og se en tegnefilm med dem, og det egentlig ogsaa meget hyggeligt. Men Ida og mig skulle jo ogsaa gerne holde lidt jul.
Det fik vi tid til kl 1:30. Med slik cola og kortspil aabnede vi pakkerne fra hinanden og fra Danmark. Det var utrolig hyggeligt, og pludselig var klokken 4:30.

Paa trods af tidspunktet, var naboerne endnu ikke faerdige med at synge karaoke. Det er vanvittigt at de er saa glade for at synge, for det lyder mildest talt ikke godt. Det er ogsaa maerkeligt, at de ikke kan beherske dem selv, til at skrue saa langt ned saa andre kan sove for det... Men saadan er der her paa Filippinerne :)

Juledag, hvor der ventede et opkald fra familien kl. 7, var ikke meget anderledes end andre dage. Folk hilste lidt mere end normalt, og andre familier besoeger naboerne og giver mad. Men for os paa boernehjemmet var der ikke noget specielt. Jeg syntes det var underligt, at der ikke var nogen gudstjeneste i et saa katolsk land, men jeg maa tilstaa at jeg ikke laengtedes efter tre timer oeredoevende praediken, som jeg alligevel ikke forstaar.