Velkommen til min blog

Hej Allesammen!

Tirsdag d 28/8 rejser jeg til Filippinerne, hvor jeg skal arbejde frivilligt på et børnehjem i San Pedro, Laguna.

Jeg er sendt ud af den kristne organisation, Impact, og selve projektet i Manila hedder Kanlungan.
Jeg er ikke helt alene under min volontørtid; Min kæreste Ida skal være sammen med mig. (selvom det ikke var meningen i starten.)

Meningen med denne blog er at holde omverdenen opdateret med mine oplevelser og mit arbejde med børnene. Den vil blive opdateret hyppigst muligt og kommer til at indeholde billeder, beretninger, videoer, afstemninger og meget mere.
Scroll ned for at se videoer
Scroll helt ned for at se resultater fra afstemninger!!!
E-mail mig paa: Jacob@aurora.dk
Tak fordi i læser med, bliv endelig ved med det.

Mange venlige hilsner
Jacob Jørgensen

lørdag den 26. januar 2008

Julen paa boernehjemmet

Hej med jer!
Nu har vi haft internet i n periode, og jeg maa hellere faa skrevet lidt om alle de mange oplevelser jeg har haft. Foerst er der juleaften:

Det har egentlig vaeret jul her paa Filippinerne siden september, men den egentlige jul er d. 25. december. Vi gjorde lidt ud af d 24. fordi vi savnede Danmark.
Boernene var egentlig ikke specielt vilde juleaftensdag. Alle vidste, at der skulle vaere midnatsmad, men mere var det egentlig ikke. Vi lavede dog aktiviteter det meste af dagen, saa film, spillede bold og legede en masse lege.

Nogle uger i forvejen havde Ida og jeg planlagt en stor skattejagt for boernene. Den skulle foregaa mellem aftensmad og midnat, og her var boernene ellevilde. De vidste at vi ville lave aktivitet om aftenen, og sekundet efter aftensmad var de klar.
Loebet var en kaempe succes. Det handlede om at fire hold hver skulle samle 6 brikker, som tilsammen udgjorde et stort kort af en noegle... Kortet var selvfoelgelig braendt rundt i kanten, som et rigtigt skattekort. Undervejs var der og nogle quiz'er og konkurrencer, hvor ungerne kunne vinde en masse slik.
Efter smaa to timer, da alle brikkerne var fundet, samlede de kortet (som var et slags puslespil) og der stod saa, at noeglen var inde i en af trommerne. Jeg havde foer paa dagen skildt lilletrommen ad, og smidt en noegle ind i den. Der var 10 skruer der skulle op foer trommen var aaben, hvilket maaske tog 6 minutter, men alle var saa vilde at de alle holdt trommen i haenderne og hev i den. Stor Succes!!!
Efter at have faaet noeglen ud, sagde vi, at den passede til mit vaerelse, hvor der var julelys og pakker. boernenes reaktion da de kom ind var: "Woow!" saa det var helt perfekt.
Gaverne derimod var knap saa smarte; vi havde koebt makeup til de store piger, hvilket de aabenbart ikke maa bruge, saa det blev givet til en af de ansatte. To tilsyneladende gode bolde til drengene, men den ene var flad. de smaa piger fik en flok hullahopringe, og det var heldigvis en succes.
Allerede foerst i januar kunne vi hverken finde boldene eller hullahopringene, men saadan skal det jo vaere.

Efterfoelgende spillede vi bold og legede, og jeg maa tilstaa, at jeg har aldrig spillet basketball og fodbold kl 22 juleaften foer.

Efter midnatsmaaltidet, som bestod af stegt pattegris, ville ungerne se film. Der var ikke meget andet at goere, end at give efter og gaa op og se en tegnefilm med dem, og det egentlig ogsaa meget hyggeligt. Men Ida og mig skulle jo ogsaa gerne holde lidt jul.
Det fik vi tid til kl 1:30. Med slik cola og kortspil aabnede vi pakkerne fra hinanden og fra Danmark. Det var utrolig hyggeligt, og pludselig var klokken 4:30.

Paa trods af tidspunktet, var naboerne endnu ikke faerdige med at synge karaoke. Det er vanvittigt at de er saa glade for at synge, for det lyder mildest talt ikke godt. Det er ogsaa maerkeligt, at de ikke kan beherske dem selv, til at skrue saa langt ned saa andre kan sove for det... Men saadan er der her paa Filippinerne :)

Juledag, hvor der ventede et opkald fra familien kl. 7, var ikke meget anderledes end andre dage. Folk hilste lidt mere end normalt, og andre familier besoeger naboerne og giver mad. Men for os paa boernehjemmet var der ikke noget specielt. Jeg syntes det var underligt, at der ikke var nogen gudstjeneste i et saa katolsk land, men jeg maa tilstaa at jeg ikke laengtedes efter tre timer oeredoevende praediken, som jeg alligevel ikke forstaar.

Ingen kommentarer: