Nytaarsturen

Naar jeg nu er igang, kan jeg ligesaa godt skrive lidt mere.

Vi tog paa nytaarstur d 27. december. Egentlig var planen, at vi skulle med bussen d 28. men i mellemdagene skulle man bestille biletter til busserne, saa vi maatte afsted da der var plads. Desvaerre var vi noedsaget til at tage en omvej, saa vi turen, ca 300km, tog 22 timer... vildt at taenkepaa, at vi kunne have taget til Danmark paa samme tid.

Vi naaede Banaue d 28. om aftenen.et smukt bjergomraade, der huser verdens 8. vidunder: Risterrasserne. Tilfaeldigvis kom vi i snak med et hollandsk par, som boede paa vores hotel, og vi tog sammen paa en guided tur ud i terraesserne naeste dag.
Jeg haaber jeg kan faa lagt noge billeder op af omraadet, for det var det smukkeste omraade jeg nogensinde har vaeret i. Vores maal var en lille by der hedder Batad. Eneste maade at komme dertil var 3-4 km vandring i bjergene. Folk passerede forbi baerende paa 50kg cementsaekke. Deres arbejde var at forsyne den lille bjergby med fornoedenheder.

Vi tog bussen til baguio om aftenen. Baguio er en kold by der ligger hoejt oppe, og vi maatte have sweateren frem. Grunden til at den var saa kold ved foerste indtryk, var nok ogsaa, at vi kom kl 4 om natten. hotellet kunne vi faa naeste dag ved 9-tiden, saa der var et par timer at slaa ihjel, saa det blev noget fastfood og en tur paa markedet.

Vi skulle fejre nytaar i Baguio. Byen er paa stoerrelse med Odense, selvom den ikke ser stor ud. Aftenen startede med en tomandsforfest paa hotelvaerelset. Her havde vi champagne, friske jordbaer og naturligvis lidt oel. Kim Larsen droenede ud af vores smaa computerhoejtalere, og det er laenge siden jeg har haft saadan en hyggelig forfest for to mand.
Planen var at vi skulle have en ordentlig bytur, men foerst skulle vi paa restaurant. Her blev vi lige til vi blev smidt ud pga. lukning, og vi gik videre til en bar som hotellet havde anbefalet os. Det var en karaokebar, hvor man ikke fik drinkskort men sangkort, saa man kunne vaelge hvilken sang man oenskede at synge. Vi lejede et "private room" hvor man kunne sidde to mand og synge sammen, egentlig kun fordi der ikke var gang i baren. Vi havde lejet rummet i en time, men foer timen var gaaet kom en fyr ind og smed os ud. Baren lukkede nemlig kl 23:00, og det samme gjorde resten af byren. Vi havde haabet paa en sen og haard bytur, men hele byen var lukket og vi var noedsaget til at gaa hjem paa hotellet og feste videre to mand. Det er foerste gand jeg har vaeret til tomandsnytaarsfest!
Godt Nytaar!!!

Vi tog videre til 100 Islands d 3. hvor man kunne sove i en palmehytte paa en oede oe. Selvom oeen absolut ikke var oede, var det et herligt sted. utrolig smukt omraade med en fantastisk udsigt. I hytten kunne man hoere havets brusen mod klippesiden, mens man laa i sin seng, men desvaerre kunne man ogsaa hoere de stive filippinere der havde besluttet at slaa sig ned lige uden for vores hytte.

Da vi kom tilbage til boernehjemmet blev vi varmt modtaget af boernene. Reynaldo var begyndt at taenke paa, at vi engang skal hjem. Det var han vist lidt ked af. Men saa kunne man troeste ham med, at der var lang tid endnu... Selvom det ikke helt passer.