Volontør i Manila

A happy ending!

2008-04-06T02:43:00.000-07:00

Hej allesammen!
Efter en del opfordringer, vil jeg nu afslutte min blog.

Efter jeg landede i DAnmark d 15. marts, tog det et par uger at falde til. Alting her er anderledes. Levestandarden er i top og man kn nyde et varmt brusebad hver morgen. Desuden har vi næsten ligeså mange toiletter herhjemme som børnehjemmet med de 30 børn.
Jeg er faldet godt til herhjemme og er nu blevet pædagog/medhjælper i Bro Børnehus, hvor jeg har med børn fra 3-6 år at gøre. Det er et rigtig hyggeligt arbejde, hvor jeg kan bruge mange af de kvaliteter jeg har oparbejdet på Filippinerne.

Det er først efter jeg er kommet hjem, at jeg indser hvad jeg lige har gjort. Når man reflekterer over oplevelserne sker det både med glæde og ubehag, men en ting er sikkert, og det er at jeg har fået mere med hjem end jeg nogensinde kunne give. Ikke to dage har været ens og kun ganske få situationer har mindet om hinanden, så jeg er blevet prøvet godt og grundigt af.

Når jeg kigger billeder fra Manila, savner jeg ofte en del af ungerne. De har trods alt været min familie i de seks måneder, men da der nu er kommet nye danske volontører til, er jeg sikker på at de har det godt. men ligesom jeg aldrig glemmer dem, tror jeg heller ikke lige de glemmer mig.

En afsluttende kommentar ville være, at jeg er glad for at der stadig er nogle som hænger på, og har fundet interesse i bloggen og mit ophold.

De venligste hilsener
Jacob Jørgensen

En gang til sku!

2008-02-16T20:40:00.000-08:00

Saa er det sket igen. I forgaars mistede jeg mit kamera igen. Jeg fandt ud af det igaar, netop som jeg ville til at lave paa bloggen her, saa i maa noejes med lidt brok.
Denne gang blev det snuppet af et par gadeboern tilknyttet Kanlungan, og det har betydet, at ud at de seks maaneder jeg har vaeret her, har jeg kun billeder fra en (1) maaned. Det er saa ubeskriveligt aergeligt, da billederne, for mig, er det bedste souvenirs.
Cameraet var en julegave, og er derfor ikke fyldt 2 maaneder endnu, men ham gadedrengen har sikkert kun forlangt hvad der svarer til 200kr for det.

Der sker nok ikke mere paa bloggen fra nu af. Uden billeder er det ligesom ikke saa sjovt, og desuden har jeg kun 4 dage tilbage paa stedet. Saa boernene oplever en mere eller midre irriteret Jacob den sidste tid.

Nytaarsturen

2008-01-26T18:28:00.001-08:00

Naar jeg nu er igang, kan jeg ligesaa godt skrive lidt mere.

Vi tog paa nytaarstur d 27. december. Egentlig var planen, at vi skulle med bussen d 28. men i mellemdagene skulle man bestille biletter til busserne, saa vi maatte afsted da der var plads. Desvaerre var vi noedsaget til at tage en omvej, saa vi turen, ca 300km, tog 22 timer... vildt at taenkepaa, at vi kunne have taget til Danmark paa samme tid.

Vi naaede Banaue d 28. om aftenen.et smukt bjergomraade, der huser verdens 8. vidunder: Risterrasserne. Tilfaeldigvis kom vi i snak med et hollandsk par, som boede paa vores hotel, og vi tog sammen paa en guided tur ud i terraesserne naeste dag.
Jeg haaber jeg kan faa lagt noge billeder op af omraadet, for det var det smukkeste omraade jeg nogensinde har vaeret i. Vores maal var en lille by der hedder Batad. Eneste maade at komme dertil var 3-4 km vandring i bjergene. Folk passerede forbi baerende paa 50kg cementsaekke. Deres arbejde var at forsyne den lille bjergby med fornoedenheder.

Vi tog bussen til baguio om aftenen. Baguio er en kold by der ligger hoejt oppe, og vi maatte have sweateren frem. Grunden til at den var saa kold ved foerste indtryk, var nok ogsaa, at vi kom kl 4 om natten. hotellet kunne vi faa naeste dag ved 9-tiden, saa der var et par timer at slaa ihjel, saa det blev noget fastfood og en tur paa markedet.

Vi skulle fejre nytaar i Baguio. Byen er paa stoerrelse med Odense, selvom den ikke ser stor ud. Aftenen startede med en tomandsforfest paa hotelvaerelset. Her havde vi champagne, friske jordbaer og naturligvis lidt oel. Kim Larsen droenede ud af vores smaa computerhoejtalere, og det er laenge siden jeg har haft saadan en hyggelig forfest for to mand.
Planen var at vi skulle have en ordentlig bytur, men foerst skulle vi paa restaurant. Her blev vi lige til vi blev smidt ud pga. lukning, og vi gik videre til en bar som hotellet havde anbefalet os. Det var en karaokebar, hvor man ikke fik drinkskort men sangkort, saa man kunne vaelge hvilken sang man oenskede at synge. Vi lejede et "private room" hvor man kunne sidde to mand og synge sammen, egentlig kun fordi der ikke var gang i baren. Vi havde lejet rummet i en time, men foer timen var gaaet kom en fyr ind og smed os ud. Baren lukkede nemlig kl 23:00, og det samme gjorde resten af byren. Vi havde haabet paa en sen og haard bytur, men hele byen var lukket og vi var noedsaget til at gaa hjem paa hotellet og feste videre to mand. Det er foerste gand jeg har vaeret til tomandsnytaarsfest!
Godt Nytaar!!!

Vi tog videre til 100 Islands d 3. hvor man kunne sove i en palmehytte paa en oede oe. Selvom oeen absolut ikke var oede, var det et herligt sted. utrolig smukt omraade med en fantastisk udsigt. I hytten kunne man hoere havets brusen mod klippesiden, mens man laa i sin seng, men desvaerre kunne man ogsaa hoere de stive filippinere der havde besluttet at slaa sig ned lige uden for vores hytte.

Da vi kom tilbage til boernehjemmet blev vi varmt modtaget af boernene. Reynaldo var begyndt at taenke paa, at vi engang skal hjem. Det var han vist lidt ked af. Men saa kunne man troeste ham med, at der var lang tid endnu... Selvom det ikke helt passer.

Julen paa boernehjemmet

2008-01-26T18:06:00.000-08:00

Hej med jer!
Nu har vi haft internet i n periode, og jeg maa hellere faa skrevet lidt om alle de mange oplevelser jeg har haft. Foerst er der juleaften:

Det har egentlig vaeret jul her paa Filippinerne siden september, men den egentlige jul er d. 25. december. Vi gjorde lidt ud af d 24. fordi vi savnede Danmark.
Boernene var egentlig ikke specielt vilde juleaftensdag. Alle vidste, at der skulle vaere midnatsmad, men mere var det egentlig ikke. Vi lavede dog aktiviteter det meste af dagen, saa film, spillede bold og legede en masse lege.

Nogle uger i forvejen havde Ida og jeg planlagt en stor skattejagt for boernene. Den skulle foregaa mellem aftensmad og midnat, og her var boernene ellevilde. De vidste at vi ville lave aktivitet om aftenen, og sekundet efter aftensmad var de klar.
Loebet var en kaempe succes. Det handlede om at fire hold hver skulle samle 6 brikker, som tilsammen udgjorde et stort kort af en noegle... Kortet var selvfoelgelig braendt rundt i kanten, som et rigtigt skattekort. Undervejs var der og nogle quiz'er og konkurrencer, hvor ungerne kunne vinde en masse slik.
Efter smaa to timer, da alle brikkerne var fundet, samlede de kortet (som var et slags puslespil) og der stod saa, at noeglen var inde i en af trommerne. Jeg havde foer paa dagen skildt lilletrommen ad, og smidt en noegle ind i den. Der var 10 skruer der skulle op foer trommen var aaben, hvilket maaske tog 6 minutter, men alle var saa vilde at de alle holdt trommen i haenderne og hev i den. Stor Succes!!!
Efter at have faaet noeglen ud, sagde vi, at den passede til mit vaerelse, hvor der var julelys og pakker. boernenes reaktion da de kom ind var: "Woow!" saa det var helt perfekt.
Gaverne derimod var knap saa smarte; vi havde koebt makeup til de store piger, hvilket de aabenbart ikke maa bruge, saa det blev givet til en af de ansatte. To tilsyneladende gode bolde til drengene, men den ene var flad. de smaa piger fik en flok hullahopringe, og det var heldigvis en succes.
Allerede foerst i januar kunne vi hverken finde boldene eller hullahopringene, men saadan skal det jo vaere.

Efterfoelgende spillede vi bold og legede, og jeg maa tilstaa, at jeg har aldrig spillet basketball og fodbold kl 22 juleaften foer.

Efter midnatsmaaltidet, som bestod af stegt pattegris, ville ungerne se film. Der var ikke meget andet at goere, end at give efter og gaa op og se en tegnefilm med dem, og det egentlig ogsaa meget hyggeligt. Men Ida og mig skulle jo ogsaa gerne holde lidt jul.
Det fik vi tid til kl 1:30. Med slik cola og kortspil aabnede vi pakkerne fra hinanden og fra Danmark. Det var utrolig hyggeligt, og pludselig var klokken 4:30.

Paa trods af tidspunktet, var naboerne endnu ikke faerdige med at synge karaoke. Det er vanvittigt at de er saa glade for at synge, for det lyder mildest talt ikke godt. Det er ogsaa maerkeligt, at de ikke kan beherske dem selv, til at skrue saa langt ned saa andre kan sove for det... Men saadan er der her paa Filippinerne :)

Juledag, hvor der ventede et opkald fra familien kl. 7, var ikke meget anderledes end andre dage. Folk hilste lidt mere end normalt, og andre familier besoeger naboerne og giver mad. Men for os paa boernehjemmet var der ikke noget specielt. Jeg syntes det var underligt, at der ikke var nogen gudstjeneste i et saa katolsk land, men jeg maa tilstaa at jeg ikke laengtedes efter tre timer oeredoevende praediken, som jeg alligevel ikke forstaar.

Fest for de voksne!

2007-12-17T22:40:00.000-08:00

Hej igen allesammen.

Her op til jul har der vaeret utallige fester for ungerne. blot i december har der vaeret mere end 10. Men igaar var der ogsaa fest for gadeboernenes foraeldre. Det var ret skaegt, for Ida og mig blev paaduttet at lave aktivitet med dem, altsaa foraeldrene. Jeg har aldrig foer staaet og vaeret den voksne foran 30-40 voksne mennesker. Det er nemt at vaere den ansvarlige over for boern, for der en aldersforskel som giver autoritet, den var der absolut ikke igaar, hvor foraeldrene jo var langt aeldre end mig. Vi lavede tovtraekning med dem, eller vi ville have... For tovet holdt kun i 2 sekunder. Heldigvis fik vi lavet legen om til, at de bare skulle traekke i hinandens haedner. Det gik rigtig godt, og foraeldrene var ville med det. De raabte og skreg, grinede, og gik saa meget op i det, at de floej bagover naar kaeden ikke kunne holdes sammen mere. Desuden blev de to hold uvenner over, hvem der vandt hehe! Bagefter var der gift giving baade til boernene og foraeldrene. Det var noget mad, som de kunne tage med hjem. Derfor er der ikke mange boern paa centret idag: naar der er mad derhjemme, bliver de hjemme, og det er da ogsaa klart det bedste for allesammen.

Ida og jeg har faaet planlagt juleaftens aktivitet. Der skal vi nemlig lege med boernene. Det bliver en storslaaet skattejagt! Der er et braendt skattekort, en masse konkurrencer og en stor noegle, der skal samles, saa de kan finde den rigtige noegle og aabne doeren til alle pakkerne. Det bliver uden tvivl alletiders!

Det var alt for denne gang, da jeg skal ud til ungerne igen.
Hav en rigtig hyggelig jul!

Mange hilsner
Jacob

Vm i vildt klap!!

2007-12-11T01:47:00.001-08:00

Video fra novembers spoergsmaal

Jule-klippe/klistre dag

2007-12-02T15:36:00.001-08:00

Som nogle maaske har forstaaet, laver vi aktiviteter paa boernehjemmet hver loerdag og soendag. Yndlingsbeskaeftigelsen har egentlig altid vaeret Bingo, men igaar fandt vi en aktivitet der var tilsvarende god.

Boernene elsker at sidde og tegne, saa vi arrangerede en ordentlig gang jule-klippe/klistren! Naesten alle boernene var med, og vi blev ved i mere end to en halv time! Til sammemligning er det normalt svaert at holde boernene motiverede i mere end en time.
Foerst laerte vi ungerne at lave julehjerter (man er vel dansker), og selvom vi samlede over halvdelen gik det ok. Det tog naesten en time fra vi gik igang, til hjerterne var faerdige, men til gengaeld blev de gode.

Derefter var det mere frit stillet. Ida har faaet tilsendt en ordentlig omgang skabeloner, paa total forskellige svaerhedsgrader. Og det fungerede bare rigtig godt. Yndlingsfiguren var en stor engel, som ogsaa var blandt de svaereste at lave. ellers var der smaa nemme figurer, men nogle af ungerne brugte ogsaa fantasien og lavede juletraer og andet godt.

Vi havde det rigtig hyggeligt, og nu ser der lidt mere julet ud paa boernehjemmet, selvom det kraever en hel del pynt at dekorere en 4 etagers betonklods. Men saa blev det alligevel lidt jul i aar.

Man kan vise hvordan et julehjerte skal samles igen og igen, men ofte ender det med at man selv sidder med det faerdige. For os er det ligegyldigt, men det skulle jo gerne vaere lidt sjovt for ungerne ogsaa.

Og til sidst lige et billede af bordet, hvor alle er godt igang.

Tilbage til Paradisoeen Mindoro

2007-11-30T06:19:00.001-08:00

Hej allesammen!

Jeg vil bare lige fortaelle, at baade Ida og jeg har overlevet tyfonen hernede. Tirsdag tog vi til Vores badeoe Mindoro, og et par timer efter ankomst rasede stormen loes, og den skoenne strand som vi noed ved sidste besoeg, var oversvoemmet og skraemmende.
Ida sov ikke meget den nat, for vi boede kun 20 m fra vandet, heldigvis i ly bag en restaurant, som boelgerne delvist haergede. Bl.a. blev deres betontrappe oedelagt af boelgernes magt. Naeste morgen da vi gik en tur langs stranden, kunne vi se skaeve bygninger, huse hvis fundament var skyllet vaek, palmer liggende halvt begravet paa stranden og frustrerede barejere, hvis bygning var blevet haerget kort foer hoejsaeson.
Men saadan er det nok hvert aar hernede, godt det ikke er saa slemt i Danmark. Desuden var det kun en kategori 2 tyfon, den vaerste er kategori 4, saa det var under middel!

Uvejret gjorde, at vi maatte forlaenge opholdet en dag, for vejen var oversvoemmet, saa vi kunne ikke komme til havnen. men det var meget hyggeligt med en gang efteraarsrusk og regn. Her kan man se himlen naar det er uvejrstid.

Saadan en gang uvejr faar gang i dyrelivet. Torsdag morgen gik vi en tur langs stranden, som vrimlede med haardtarbejdende filippinere. Ud over at moede en utrolig smuk, blaa fugl paa stoerrelse med en graspurv, som Ida absolut mente var en kolibri, stoedte vi paa en kaempe stor edderkop, ikke bare dansk kampe stinkelben agtig, men altsaa fugleedderkop stoerrelse. Den kravlede 10cm fra vores foedder. Ida og jeg som begge var afsted i bare taer, fik meget travlt med at komme videre. Vi skulle inspicere et vandloeb, som i uvejrets anledning var blevet til en flod. Der var en lille skraent ned, ca 40cm hoej. Jeg naermede mig skraenten, for at se hvor holdbar den var, men jeg kom vist for taet paa kanten. Den braste ikke sammen, men lige neden for mig laa en ordentlig sort slange. Den var kroellet mange gange sammen, saa laengden var svaer at afgoere, men et realistisk gaet er 1,5 - 2meter. tykkelsen opfattede jeg ikke, for jeg fik ret saa travlt med at komme vaek. Da jeg ikke naaede at tage billede af slangen, kan i faa et billede af en kaer hund vi moedte, i starten troede vi den var hjemloes, men eftersom at ejeren kom og bar den vaek, var det nok ikke en hjemloes, men soed var den.

Ingen af os kom til skade, og vi havde en oplevelsesrig tur. Egentlig ville jeg bare have informeret om, at vi var ok, men det blev til en laengere beretning.

Vi har hoert der har vaeret noget paastyr med et indtaget hotel i Manila. Det har vi ikke maerket noget til hernede. Vi har det bare godt.

Det var alt for i aften, nu er det sengetid i Filippinerne.

Gale aber

2007-11-08T19:10:00.001-08:00

Paa vores fridag i sidste uge tog vi paa udflugt nordpaa. Her lever aberne frit i bjergene. Desvaerre er disse moeghamrende agressive.
Paa et tidspunkt kom jeg for taet paa en abe. Den begyndte at vaese, vise taender og gaa hen imod mig. Jeg bakkede naturligvis, men det var den ligeglad med, den var bare gal! Saa taenkte jeg heldigvis som et dyr, og vaeste hoejere end den, og det hjalp, for saa blev den bange...

Abe Flaenser Flaske

2007-11-08T19:07:00.001-08:00

Saa meget nyt

2007-11-08T18:25:00.000-08:00

Der er sket saa meget siden jeg sidst har opdateret, saa jeg ved naermest ikke hvor jeg skal starte. Dette indlaeg, vil vaere domineret af billeder, da jeg er i mangel paa tid.

Foerst et billede fra Tunasan, hvor jeg underviser Alexanderi matematik. Stenene paa billedet, er en rigtig god hjaelp for dem, og en hjaelp for mig tilat forklare dem hvordan man ganger, dividerer, plusser eller minusser. Alexander noejes dog med minus.

Det kan vaere ret hektisk at undervise hernede, da der ikke er nogle boeger. Jeg laver selv alle stykkerne til dem, og hvis man sidder med 5 boern, som alle vil have hjaelp (opmaerksomhed) og anerkendelse, kan der vaere en del at se til. Alligevel er det meget hyggeligt.

Der er ogsaa lige et billede af Mylene. Hun har lidt svaerere ved det, da hun ikke kan se (ihvertfald uendeligt begraenset.) ved hende kan man ikke bruge sten, for hun kan ikke holde styr paa dem. Man kan ikke skrive det ned, for hvert tal skal fylde et papir for at hun kan se det, og defor er det meget svaert baade for hende og for mig. Hun bruger derfor fingrene, hvilket hun har ok styr paa. Jeg bruger saa papiret saa jeg kan huske hvad vi har gang i.

Heldigvis er hun meget viljestaerk, og der gaar aldrig en hel dag uden hun vil regne.

Det er rigtig fedt, naar man kan maerke at det gaar fremaf. Jeg startede helt fra bunden, men nu kan hun regne med stoerre tal. Det er super fedt!

Igaar lavede vi ansigtsmaling paa drop in centret. Ikke fordi vi havde planlagt det, men fordi der kom besoeg fra nogle, der havde koebt maling som aktivitet. Vi var absolut ikke forberedte paa noget som helst, men det gik nu alligevel meget godt. Boernene er utrolig taknemmelige for at man goer noget for dem, saa det er nemt at lave saadanne aktiviteter.

Da jeg havde malet den foerste tiger/loeve, ville alle drenge vaere loever, fint for mig, for kreativiteten stopper jo paa et tidspunkt. Der var ikke lige gul og hvid nok, hvilketjeg nok ville have brugt til tigerne, men en roed og blaa Zombietiger er da ogsaa meget federe.... siger man saa hehe. Det var ihvertfald smadderskaegt, og boernene hyggede ogsaa.

Jeg haaber malingen kan gaa af i vask.

Her ser vi, at alle gerne vil fotograferes, specielt naar de er blevet malede, men jeg vil altsaa ogsaa gerne med paa billedet hehe.

Som skrevet ved videoen af aben, var vi paa tur i sidste uge.

Det var meget tiltraengt, da ida havde vaeret syg de sidste 3 dage op til, og jeg havde vaeret alene med 30-40 boern paa drop in centret. Vi oplevede en helt masse:

Jungle survival training. Vi tog ud til en lejr i junglen, hvor man under vietnamkrigen har traenet amerikanere. Her kunne man laere lidt om hvordan man overlever i junglen. Det var rigtig billigt, og vi havde en privat guide til to personer!

Der var en alt-mulig-jungle-mand som viste os hvordan man laver ild, hvilke bambus der indeholder vand, og hvordan man laver glas og tallerkner i junglen. Det var utrolig imponerende, og Flemming Leth kan godt pakke sammen, for det her var Let!!! Til hoejre ser vi Ida drikke af en bambus. Der var mange fede oplevelser i den lejr!

Der var ogsaa en tilhoernede mini zoo, med en masse krybdyr, insekter og edderkopper (hvis det altsaa ikke er insekter. Anyway, deres sommerfugle var ualmindeligt tamme... hvilket man kan se paa billedet.

Vi naaede ogsaaa forbi en marine park, hvor vi saa delfinshow og en masse andet sjovt. Det var

en masse hvaler, delfiner og andre havdyr jeg aldrig har set foer, og derfor var det ret spaendende.

Hele stedet arbejdede paa at mindske forureningen i havet, hvilket man saa i deres shows (soeloever samler skrald) og det ses ved at det er non profit organisation.

Det var vidst alt for denne gang. Hvilket vist ogsaa var en del.

Jeg haaber stadig i er med derhjemme, og at i spaendt foelger nogle af oplevelserne.

Supermange hilsner fra Jacob

Ps. Hovsa, indlaegget blev vist ikke domineret af billeder....

Rainy morning

2007-11-08T18:22:00.001-08:00

Rainy morning.
Saa meget regner det her paa Filippinerne, og saa meget larmer det paa mit vaerelse naar det regner. Jeg staar og floejter i baggrunden, det kan vist ikke hoeres, for det larmer enormt naar det regner.

Diabetiker i Filippinerne

2007-11-08T17:41:00.000-08:00

Her paa Filippinerne er det slemt at have diabetes.

Jeg husker ligesaa tydeligt den foerste aften, hvor jeg sov sammen med en ungkarl som hed Chris. Han havde det virkelig skidt med, at jeg er diabetiker. Her paa Filippinerne er de meget langt bagefter udviklingen, og det er meget normalt, at man faar amputeret ben eller endda doer af sukkersyge.

Det skyldes nok ogsaa, at man ikke har raad til den rette medicin, men sidste gang jeg var i et stort indkoebscenter (Mall) saa jeg en stor plakat for engangssproejter. Til de der ikke helt er med, kan jeg fortaelle, at jeg brugte engangssprojter da jeg var helt lille, og jeg tror ikke man har brugt dem i Danmark i ca. 15 aar!

Anyway, hvordan er det for mig?

Det er uden tvivl meget anderledes end derhjemme. Jeg har selvfoelgelig taget rigeligt med udstyr med herned, saa jeg kommer ikke til at lide nogen noed, men jeg mangler nu noget langsomtvirkende kulhydrater.

Hvis jeg kun havde haft sukkersyge, ville det vaere lidt lettere, for saa ville jeg altid have lidt broed liggende. Dog skal det siges at broedet er fyldt med sukker og naermest minder om hvidt toastb roed eller en daarlig kage. Men nu er det saadan at jeg heller ikke kan taale mel, saa broed er udelukket. Derfor lever jeg af hurtige kulhydrater:

Ris er det eneste mad jeg egentlig kan taale.Filippinerne ser det som en gave fra Gud. Ikke just en gave sammenlignet med kartofler, da det er hurtigvirkende, og maks holder 3-4 timer, med mindre man spiser vanvittigt meget. Jeg kan normalt faa dagens behov daekket med ris.

Men naar man har lavt blodsukker, og der ikke er ris, hvad gor man saa??? Man spiser vanvittigt meget slik! Lad venligst vaere med at fortaelle min diatist dette, men jeg regulerer mit blodsukker med slik hernede. Der er faktisk ikke andre muligheder. Der findes et risprodukt der hedder Puto (kage), men det er lavet af vand, sukker og ris saa det er ikke spor bedre. Billedet ovenfor er min Filippineske mad pyramide (bare ikke en pyramide hehe). Laeg maerke til at der ogsaa er insulin og blodsukkerapparat paa billedet.

Paa vores fridage, hvor der ikke hele tiden er ris, goer jeg som alle andre filippinere: lever af Fastfood. I hele mit liv, har jeg ikke oplevet et sted, hvor der er saa meget fastfood og saa faa rigtige restauranter. Det gode ved deres fastfood er, at det rent faktisk er moeglaekkert!

Her ses min favorit: Overload! Pommes Frites, nacho chips, smeltet ost, krydret koedsauce, champignon og lidt purloeg... Hvornaar opfinder Mc D noget lignende??? Prisen er ogsaa helt ok.

Som en afsluttende bemaerkning, vil jeg sige, at det rent faktisk koerer rigtig godt med blodsukkeret hernede. Jeg aner iukke hvordan det lykkes, men blodsukkeret er stort set kun forkert naar insulinen ikke lige har virket en dag, hvilket sker meget sjaeldent. Jeg er oftest ganske frisk som en havoern:

Halloweeeeeen

2007-11-08T01:13:00.000-08:00

Ohoej allesammen.

Den 1. november var det halloween her paa Filippinerne. Ikke d. 31. som i Europa, aner ikke hvorfor.Her ser vi toeserne vaere uhyggelige, grimme, fjollede... Kald det hvad i vil.

Her paa boernehjemmet blev det fejret med en gang ansigtsmaling og lidt dans. Ida og mig skulle op kl 4:30 naeste morgen, saa egentlig havde vi besluttet os for at sove den aften, men det larmer en smule naar boern ligner uhyrer og er glade, saa vi stod op og hyggede med ungerne, hvilket vi er glade for nu.
Som i nok kan regne ud, ville alle have billeder af netop deres udklaedning, og mange af dem ville utrolig gerne have optaget en lille film. Det er meget typisk for boernene at de er opmaerksomme paa at de ikke bliver glemt. Det viser sig f.eks. ved at nogle af dem udelukkende bruger ordet "Me!"

Derfor er det ofte meget smart at tage faellesbilleder for at tilfredsstille flest muligt af gangen.

Men ingen klager herfra, alt er bare dejligt, og vi har det simpelthen skoent med ungerne. Der er dog ikke saa meget tid til at opdatere blogs, og side foran en computer, men der maa i baere over med mig.

I faar lige et sidste billede af Alma. Som i kan se er nogen bedre til at se uhyggelige ud end andre

Jeg skriver meget snart en laengere update, bl.a. omkring livet som en diabetiker og coeliakiker her paa filippinerne. Det kan vaere den bliver skrevet i aften, maaske imorgen, det aner man ikke hernede, for man kan intet sige om den naermeste fremtid her. Alt er sikkert indtil det bliver lavet om...

Har jeg foedselsdag idag?

2007-10-18T05:20:00.000-07:00

Vi havde en sjov oplevelse sidste dag. Det var Almas foedselsdag!

Dagen inden havde jeg vaeret ned og koebe gave fra Ida og mig, saa hun kunne foele at det var en speciel dag... Men forventningens glaede lever man ikke hoejt paa hernede...

Det blev mandag morgen, og Alma havde foedselsdag. under morgenmaden blev der ikke sagt tillykke, sunget eller andet rart, det virkede som om man ikke vidste hun havde foedselsdag. Og det gjorde man stort set heller ikke.

Alma vidste at det var d 15. oktober, men anede ikke det var den dag, saa hun blev mega overrasket da jeg begejstret sagde: "Happy Birthday Alma!" Hun anede simpelthen ikke det var idag, saa hun sagde bare "no, 15 october". Vi fik hende overbevist om at det var idag, og gaven vakte ogsaa glaede, men taenkt hvor meget man goer ud af foedselsdagen i Danmark.

Vi satte prikken over I'et ved at tage hende med paa Jollibee om aftenen (en fastfood restaurant med McD's principper, blot meget bedre.) Hun havde virkelig en god aften, og dagen havde ogsaa vaeret lidt speciel for hende, saa enden var god og alting godt... naeste foedselsdag er paa mandag... gad vide om det gentager sig her?

Paa billedet ovenfor ser vi Alma og mig sammen med Jollibee figuren.

Der var nemlig stor boernefoedselsdag, saa vi

nassede endda en ballon til Alma. Det var en

oplevelse for os saavel som for hende.

Senere paa aftenen var der kommet en stor kage fra et naertliggende universitet. Alma kunne slet ikke have noget af kagen, for vi havde fodret hende vel med spaghetti, pommes og is, men det var rart at nogen havde taenkt paa hende. Det var foerst da kagen kom at vi fandt ud af hendes alder, for det var der mange forskellige meninger om. Men med 7-tallet paa kagen blev det vist slaaet fast.

Tromme update part 2.

2007-10-14T04:09:00.000-07:00

Hej igen.
saa fik jeg taget billeder af resten af trommegrejet, og som lovet blev det sidst i denne uge. Sidst glemte jeg helt at skrive om baekkenerne, De er faktisk rigtig fede, men smadrede...

Hihatten er en 14" Zildjian Avedis New Beat. Den ser fin ud udenpaa, men er noget rusten indeni.
Crash 1 er et 16" Paiste 2002 med sort skrift. Det er meget medtaget, men lyder egentlig ok endnu.
Crash 2 er et 16" vintage Zildjian Avedis. Der staar intet paa det, men der er et stempel som fortaeller det. Det er i god stand, og lyder rigtig godt. pt. bliver det brugt som ride, for der er intet ridebaekken. Klokken er noget kedelig, men det er mere end godt nok til os.

Lilletrommen. Ludwig "et eller andet". Billede... Hjaelp!!! Som det ses paa billedet, er standen meget skidt. Klik forresten paa billederne for at forstoerre!
Her ses tamholderen, som er det vaerste jeg har oplevet i min trommetid. Den virker stort set ikke.

Til sidst et par billeder af Sara, her bag toenderne. Hun bliver aldrig mike portnoy...
Men da jeg underviste hende (Sara igen) i guitar fandt jeg et stort talent! Hun laerte D, Em, Am, G, C, F og Hm paa et kvarter. Hun skal oeve sig i at skifte akkorder lidt hurtigere, men al begyndelse er svaer...

Det var dagens billeder. Jeg har faktisk en masse jeg vil skrive om og vise billeder af, men det maa lige vente til en anden dag.

Tak til de der laeste med. Jeg skal nok opdatere snart igen!

Jacob

Tromme update Part 1.

2007-10-09T04:39:00.000-07:00

Hej allesammen!

Da jeg ved der er en flok trommeslagere som trofast laeser med paa denne side, mangler der vist en trommeupdate. Der er slet ikke billeder nok endnu, det undskylder jeg, men det kommer der sidst paa ugen.

Foerst lidt info om selve trommesaettet:

Et Slingerland 70'er saet i soelv coating. Stoerrelserne er: 12"x10", 13"x11", 16"x16", 22"x16" + 14"x5"snare. Der er monteret komplet Clear Pinstripe ogsaa paa stortrommen.

Lilletrommen er en Ludwig et eller andet. Rent faktisk tror jeg det er en suprasonic. Seidingsystemet er oedelagt, men klangen i trommen er bare for laekker. Jeg undskylder rigtig meget at der ikke er billeder af den endnu. Naar der kommer billeder af den, maa i gerne smide en kommentar, og fortaelle serien.

Som sagt er hardwaren lidt noget nitte. Det har svaert ved at holde og er konstrueret dumt. Tamholderen er ukendt for mig, og jeg haaber ikke der er nogen der selv bruger den, for den er ikke just god. Generelt er hardwaren, med undtagelse af stortrommepedalen, ustabil
Pedalen VAR en Ludwig Speedking, ikke god stand, men fungerende.

MEN MEN MEN!!!! Proev at taenk et liv boernene her har. De er paa forhaand doemt til aldrig at proeve en dobbeltpedal, og blive metaltrommeslagere... Saa jeg har vaeret ude og invistere i en fed Gibraltar 6611db Dobbeltpedal. Den er i fin stand, for den er splinterny! Trommeudstyr er desvaere ikke saerlig billigt hernede, men at se de unger da de saa pedalen, det var det hele vaerd!

Boernene var vilde med at spille trommer da jeg ordnede trommesaettet, men efter der er kommet dobbeltpedal er de blevet besatte! Mit maal er at laere mindst en at spille blastbeats:)

Et bedre billede af dobbeltpedalen. Gibraltar 6611db.

Alma og Jason er svaere at faa vaek fra saettet, specielt Jason vil kunne laere at spille.

Det var dagens update. maaske lidt trommeorienteret, men det er kun godt.

Naeste gang bliver emnet Jul... For det har efterhaanden vaeret jul i en maaned hernede...

Imorgen tager vi paa afslapningstur til en bade oe, som ligger relativt taet paa. Det bliver laekkert at nyde lidt natur og komme ud i frisk luft!

Hyg jer indtil naeste gang, der kommer ikke til at gaa saa lang tid!

Jacob!

absolut fedtfattig nyhed!

2007-10-07T04:21:00.000-07:00

Hallo igen alle medlaesere!
Jeg har den mest ufede nyhed at bringe hid. (det er bestemt ikke fedt!)
Torsdag aften blev mit kamera stjaalet i en LRT (metro lignende ting). Det var et vildt fedt kamera, men det vaerste var de 400 billeder og bunken af film, som jeg aldrig ser mere.

Derfor maa jeg bede om lidt taalmodighed med siden her. Den nye afstemning der ville komme imorgen, bliver nok lige udskudt et par dage, da billederne jeg skulle bruge forsvandt med kameraet.
Jeg skal forsoege at nasse kamera fra Ida (min kompagnion), saa i loebet af de naeste par dage skulle der gerne ske lidt igen.

Hvis nogen foeler rigtig meget med mig, er i velkomne til at sende tudekiks (HUSK de skal vaere glutenfri). Andre hyggelige tributer modtages ogsaa gerne... bare det ikke er ris!

Heldigvis er Filippinerne et land, hvor man ikke behoeves vaere trist og soerge over tabte godser, det erfarede jeg da en midaldrende dame udbroed:

"OH MY GOD, SO VERY HANDSOME!"

I er selvfoelgelig ikke spor i tvivl... Det var mig hun mente :)

Jeg skriver med lidt mere interessante nyheder meget snart.

Hyg jer indtil da.

Jacob

Michelles Fjolleaften

2007-09-29T04:09:00.001-07:00

Michelle var vm i oppe at koere, og saa var det bare med at give hende lidt opmaerksomhed.

Michelle EATS cookie

2007-09-29T04:07:00.001-07:00

Michelle havde en fjolle aften, og siden en soed dame havde givet os helt vildt meget gratis kage, kunne vi lige lave en "fraader-film"

Al is playing the guitar

2007-09-29T04:06:00.001-07:00

Al, et af de mere forsoemte boern, spiller paa livet loes. Smilet til sidst faar mig til at tro, at han selv synes det lyder godt...???

En Maaned paa projektet!

2007-09-29T03:11:00.000-07:00

Hej allesammen!

Idag, d 29. september, har vi vaeret her i en maaned. Det er helt vanvittigt som tiden gaar og man forstaar nu, at det er med at nyde den tid vi har!
Jeg tror aldrig jeg har oplevet saa meget som i den forgangne maaned, alle de indtryk man konstant faar, alle de mennesker man moeder og alle de smil boernene sender.
Netop smilende minder en om, at selvom man ikke redder hele verden, goer man en lille forskel.

Det var dagens fine ord -nu til lidt daarlig humor:

FIND FLODHESTEN!!!

tricky isn't it :)

Det var dagens daarlige humor, nu til lidt billeder og film:
I soendags startede en 4 dages konference i manila. formaalet var at hjaelpe misbrugte, forladte gadeboern. Der var 800 folk fra 37 forskellige lande, en ting alle havde tilfaelles var at de var rige.
20 af boernene paa mit boernehjem skulle aabne konferencen med lidt dans, de gjorde det rigtig godt!
Stedet var Sofitel Plaza Hotel, et vanvittigt luksurioest hotel. hverken Ida eller jeg har vaeret et flottere sted. Billedet er fra arrangementet, som blev afholdt i hotellets Ballroom.
I hverdagene er jeg paa drop in centret Tunasan. Det er her de egentlige gadeboern kommer for at faa mad, laegehjaelp og tryghed. Nogle af boernene bruger natten til at holde vagt, saa nogle boern kommer ganske enkelt for at sove.
Det bedste de ved er at blive taget billeder af, saa det har vi gjort nogle gange, her er et gruppebillede med nogle af boernene.
Her er en meget kort film af drengene som laver deres yndlingsaktivitet inden de skal sove.. Jeg ved ikke hvad man kalder legen, men det ser da meget sjovt ud!

Som altid er der utrolig meget at fortaelle og skrive om, men i maa noejes med dette indtil naeste gang. Tak fordi i stadig laeser med (hvis i goer det endnu), bliv ved med det, for om ca en uge kommer der en ny afstemning!

De varmeste (lidt svedige....) hilsner

Jacob!

Activity - stafet loeb

2007-09-22T05:11:00.001-07:00

En dag da Ida var syg lavede jeg aktivitet med drengene, Sport Games! vi lagde arm, styrketraenede spillede bold og lavede Stafetloeb!

Hvis videoen ikke starter, kan den ses her: http://www.youtube.com/watch?v=wF66FeqFnFc

Awakening of children - Film

2007-09-22T04:02:00.001-07:00

Saadan kommer boernene op Loerdag morgen. hvis filmen ikke afspilles, kan den ses her: http://www.youtube.com/watch?v=pHFysM0H8yk

Masser af herlige billeder hernedefra!

2007-09-21T22:24:00.000-07:00

Ohoej allesammen!
Saa er det paa tide at finde laesebrillerne frem igen... Denne gang er der dog flest billeder pga. tiden (en bingo aftale om en halv time..)

Her er et billede af alle boernene ved et maaltid. Maaltidet indledes og afsluttes altid af boen.

Her laver jeg aktivitet med drengene: Sportgames!!! de er totalt vilde med loeb.
Videoen ovenover er fra samme aktivitet.

Generelt er de vilde med sport... Basketball er dog favoritten.

Naar det regner paa Filippinerne, kommer der altsaa meget vand paa meget kort tid...

Drengene elsker at spille kort. Vi kan ikke helt finjde ud af om de maa for personalet... Men ved os faar de lov indtil videre...

Det her er der ikke meget at sige om... men det varmer et gammelt rocker hjerte.

10 dage i Laguna - 8. September 2007

2007-09-07T17:14:00.000-07:00

Saa er jeg godt ankommet og er efterhaanden faldet godt til. Jeg har allerede oplevet og laert en hel masse. bl.a. lidt om kulturen...

Vores allerfoerste indtryk:
Da vjeg landede d 29. august kl 20:00 lokal tid, blev jeg hentet af en paedagog og en chauffoer. De koerte mig direkte paa fast food restaurant, hvor de fik deres aftensmad. Ida og jeg havde lige spist i flyet, men vi skulle absolut proeve deres fast food... hvilket vi naturligvis gjorde. Generelt spiser Filippinerne meget, og de har nogle saere delikatesser. Her er det Shirlyn der faar sig en snack; mmm maelkepulver.

Intet er sikkert:
Som de fleste ved, skulle jeg vaere paa et midlertidigt drop-in center i Malate. Indtil videre er dette ikke tilfaeldet. Jeg bor paa boernehjemmet i Laguna, hvor min kompagnon Ida ogsaa bor. Dette er et typisk traek for Filippinerne, vi tager det lidt som det kommer.

Aktiviteter:
en masse aktiviteter, som regel uden forberedelse. Det er bare knald godt, for der er stadig masser af ideer her. Indtil videre har vi spillet en masse musik. Det forventes af mig, at der bliver desket op medaesten alle boern, vil gerne laere guitar. Det har dog vist sig at Blokfloejte er nemmere at spille.
De har et rigtig fedt trommesaet her paa hjemmet (Slingerland 70'er, med en ludvig COB snare, paiste 2002 baekkener), desvaerre skal det lige repareres foerst, men det bliver det snart!
Af andre aktiviteter har vi lavet ballondyr, dyrket en masse sport og danset. boernene hernede er vilde med at danse, ikke engang Ida kan vaere med!

3 forskellige verdener:
Vi har vaeret sammen med boern fra boernehjemmet, boern som bor paa gaden, og saa har vi set boern som umiddelbart ikke lider nogen noed. Her har jeg erfaret at det er som 3 forskellige verdener. Naar jeg har taget nogle billeder, kommer der hver gruppe.
De rige paa Filippinerne lever stort set som os danskere, de gaar i skole og fungerer fint socialt. Boernehjems- boernene har det rigtig godt. bedre end jeg troede foer jeg kom herned. De faar mad, de fleste gaar i skole og de har toej, som dog ikke just er skraeddersyet til dem. De er i stand til at modtage en smule undervisning (musikinstrumenter), og de forstaar oftest en besked. billedet er mig og nogle unger fra boernenhjemmet... Vi laver fjollebilleder.
Gadeboern har det haardt. De er vildt fattige, utrygge og sultne. Mange af dem sover ikke om natten, fordi de skal holde vagt for fremmede overgrebsmaend. Disse boern er meget indelukkede. hvis de er kede af det, kan de ikke troestes, de sidder or sig selv i en krog og er triste. Ofte forstaar de ikke en besked, og at laere dem musik er stort set umuligt.

Praise and Worship:
Hver morgen (kl 5:00) og aften er der boenner og lovsange. Boernene er meget troende, og for mange er Praise and Worship dagens hoejdepunkt.
Der er de saedvanlige overfladiske remser, som boernene kan udenad, men vi saetter os ogsaa i smaa grupper og beder individuelt. Boernene er noget bedre til at bede end jeg er.

End of story:
Der er saa meget mere at skrive om, men jeg vil skaane jer for mere laesning, og istedet uploade et par billeder. tak fordi i laeste med - bliv endelig ved med det.

Shirlyn - ballondyrdag

Jason spiller guitar...
check hans shirt:

Al, Shirlyn og mig..
Aner ikke hvad vi laver:

SIdste nyt inden Afrejse

2007-08-24T05:15:00.000-07:00

Kære venner, så nærmer tiden sig og det ser ud til alt går godt.

Idag fik jeg tilladelse af mit flyselskab, Lufthansa.com, til at medbringe de instrumenter jeg har fået sponsoreret til de børnene i Manila. Det blev til 2 guitarer, 6 blokfløjter (sponsoreret af Sødnerborg Musikskole) og en masse percussion (sponsoreret af Musik med mere).
Jeg er sikker på dette vil styrke kontakten mellem børnene og jeg.

Sommerfuglene i maven er begyndt at melde sig, og jeg føler mig efterhånden klar til komme ned og gøre en grundig indsats.
Sidste opgave inden afrejse bliver en snak med Jyske Vestkysten, som vil skrive en artikel om projektet, Kanlungan, samt det at tage ud som Volontør.

Stoettere

2007-08-15T02:26:00.000-07:00

Hver gang folk stoetter et godt formaal, stoetter de en faelles verden. En verden der hjaelper hvor der er brug for det, er en verden jeg har lyst til at leve i.
ved at give mig stoette, giver man samtidig projektet stoette. Det er nemlig sådan at 2/3 bliver taget med direkte til boernene paa mit boernehjem. 1/3 går til Impact, som fordeler pengene mellem forskellige projekter verden over. Disse penge vil bl.a. daekke mad udgifter.

Følgende har ydet stoette til en bedre verden:

Svenstrup Menighedsråd
http://www.svenstrupkirke.dk/

Egen Menighedsråd
http://www.egenkirke.dk/

Sønderborg Provsti
http://www.provsti.dk/soenderborg

Ole Kirks fond:
http://www.olekirksfond.dk/

Alssund Y's Men's Club
http://www.alssund.ysmen.dk/

Musik med Mere:
http://www.musikmm.dk/

Sønderborg Musikskole
http://www.sdbg-musikskole.dk/

Sportmaster Sønderborg:
http://www.sonderborg.sportmaster.dk/

Photo World Sønderborg:
http://online.photoworld.dk/sections/index.php

Desuden mange tak til de pivate der har givet materiel støtte til børnene.

De penge der er modtaget, er indtil videre gaaet til foedselsdagsgaver til ungerne, grej til aktiviteter (slik, tuscher, maling, mel, sportsredskaber osv...), reperation af trommesaettet = dobbeltpedal, samt alle de mangler man finder rundt omkring. Projekte har faktisk ingen penge at goere godt med. Istedet for at give pengene til projektet, giver vi dem til boernene.

Børnehjemsprojekt på Filippinerne

2007-08-15T01:56:00.000-07:00

Kære Venner!
Velkommen til en spændende blog, som kommer til at handle om min volontørtid som frivillig arbejdskraft på børneprojektet Kanlungan på Filippinerne.
Siden kommer til at indeholde beretninger om mine seneste oplevelser, samt en masse billeder af de børn jeg kommer til at møde under arbejdet på børnehjemmet.
Jeg er sendt ud af den kristne organisation, Impact. tjek mere om denne organisation på http://www.impact.co.dk/

I Mainila er der ca 75.000 gadebørn. fælles for dem er, at de mangler voksenkontakt og følelsen af at blive holdt af. Det bliver min primære opgave som volontør på projektet, og selv om jeg ikke når at hjælpe alle, når jeg at give håb til en lille flok børn.
Mit mål er at vise børnene, at de er ligeså meget værd som mig og dig, samt at give dem nogle gode oplevelser, som de kan huske på når alt synes sort.

Verden er uretfærdig, og det er vi mange der gerne vil lave om på. Tjek min blog om sponsorer og se hvem der gør en forskel i kampen mod et af verdens mørkeste områder: gadebørn.

Endnu engang velkommen til, og forsat god læselyst.
Jacob Jørgensen